National Headquarters (NHQ)

NHQ er et område på lejren hvor alle lande har et telt, gerne med en udstilling og aktiviteter fra ens land.

Deltager du som NHQ fra Danmark, skal du være med til at lave og bemande det danske NHQ telt. Teltet er et sted hvor vi ud over den danske udstilling også har et område for support for det danske kontingent.

NHQ’s job er alsidigt og du skal ud over at have lyst til at præsentere Danmark, også synes det er sjovt at løse hvad der nu måtte være af opgaver der skal løses både for den danske kontingent, men også hvis Polen har brug for hjælp til noget akut.

I NHQ vil du have vagter i udstillingen, men selvfølgelig også egentid til at gå ud og opleve resten af lejren. 

Inden lejren skal den danske NHQ udstilling og aktiviteter planlægges, og NHQ tager sig også af kommunikation undervejs hjem til de danske spejder SoMe sider og presse.

Som NHQ’er tager man på lejren 2 dage før spejderne ankommer og bygger udstillingen op.

Prisen for at deltage som NHQ er 17.500 kr. Du kan enten betale 13.500 kr. ved tilmelding og 1 rate på 4.000 kr. der betales 1/5-2026, eller betale 5.500 kr. ved tilmelding og 3 rater på 4.000 kr. der betales 1/5-2026, 1/9-2026 og 1/1-2027. For denne pris får du to lederweekender, særpræg (t-shirt, mærker mm), transport til og fra Polen og rundrejse i Polen inden lejren, deltagelse i verdensjamboree’en. Du betaler selv for mad på rundrejsen.

Læs mere om tilmelding her.