Jamboree Udvalget (JU)

Jamboree Udvalget er en projektgruppe nedsat af Spejderne og består af fem personer, som har ansvaret for at sikre, at der kommer et dansk kontingent afsted til jamboreen. Udvalget blev nedsat i marts 2025 og er først færdige med arbejdet, når turen er gennemført, regnskabet er afsluttet og der er skrevet en evalueringsrapport i slutningen af 2027. Alle fem personer har ansøgt om at komme med. Nedenfor kan du læse lidt om hver enkelt af os, og om hvad vores arbejdsområder i forbindelse med jamboreen er.

Mød Jamboree Udvalget

Louise Holte

Formand for Jamboree Udvalget

Geografisk placering
Søborg

Daglig beskæftigelse
Arbejder på gymnasium, så jeg elsker at arbejde med unge mennesker.

International erfaring
Min første verdensjamboree var i Korea og jeg har siden været på Moot i Mexico og leder på adskillige lejre i udlandet. På verdensjamboreen i Sverige, Japan og i Korea sad jeg i JU, og det er en kanon oplevelse at planlægge den danske deltagelse – så det gør jeg igen.

Største spejderoplevelse
Jeg har så mange dejlige spejderlejreroplevelser at jeg slet ikke kan vælge – men de øjeblikke, hvor man sidder hele verden sammen på en verdensjamboree – den er svær at slå.

Sara Hillerup Andersen

Økonomiansvarlig

 

Geografisk placering
Lyngby

Daglig beskæftigelse
Datamanager hos Østerbroundersøgelsen.

International erfaring
I 1991 var jeg på verdensjamboree i Korea som tropsspejder og på verdensjamboree’en i 2023 i Korea sad jeg i JU.  Jeg har også været på verdensjamboree i Chile som IST, på Moot i Sverige og i Mexico og besøgt spejdercentrene i Indien og Schweiz og rejst en masse i hele verden både med og uden spejdertørklæde. Blandt andet har jeg boet et år i Benin i Vestafrika, og rejst rundt i Indien, Nepal, Østafrika, Mellem- og Sydamerika.

Største spejderoplevelse
At sidde og svinge tørklædet over hovedet sammen med 30.000 andre spejdere på en verdensjamboree – det er nok noget af det største. Men at sidde rundt om et bål med spejderunger en sommeraften i Danmark, det føles også stort.

Cecilie Nielsen

Medlem af Jamboree Udvalget


Geografisk placering

Snedsted (Thy)

Daglig beskæftigelse
Læge på medicinsk afdeling, Thisted Sygehus.

International erfaring
Har været med som IST’er på verdensjamboreerne i Sverige, Japan og USA. I Sydkorea var jeg en del af JU.

Derudover har jeg været med som deltager på MOOT’en i Canada.

Jeg rejst en del på egen hånd i hele verden, og har I forbindelse med mit studie bl.a. været på Færøerne og i Tanzania.

Største spejderoplevelse
Min første korpslejr – Guldborgsundlejren i 2005 – hvor jeg for første gang oplevede, at spejderarbejdet kunne være så meget mere, end hvad der foregår hjemme i gruppen. Jeg kan stadig lejrsangen derfra, hvis nogen skulle spørge 😉

Thomas Vagning

Medlem af Jamboree Udvalget

 

Geografisk placering

Horsens

Daglig beskæftigelse
Softwareudvikler hos LEGO.

International erfaring
Har været med som IST’er på verdensjamboreeren i Japan. På verdensjamobreerne i USA og Sydkorea var jeg med som tropsleder.

Udover ovenstående har jeg rejst meget i store dele verden på egen hånd samt med familie og venner. Alt lige fra Nepal og Canada.

Største spejderoplevelse
Min første verdensjamobree i Japan, var en fantastisk oplevelse. Både i form af rundrejsen sammen med andre danske IST’er og selve lejren, hvor man fik indblik i spejderarbejdet rundt i verden.

Thomas Virenfeldt

Medlem af Jamboree Udvalget


Geografisk placering
Holte

Daglig beskæftigelse
Partner i et rådgivende ingeniørfirma og arbejder i det daglige med projektledelse og arbejdsmiljø på bygge- og anlægsprojekter. 

International erfaring
Min første Jamboree var England i 2007 og jeg har siden været med til at lave Home hospitality til jamboreen i Sverige i 2011 og deltaget i Jamboreen i 2019. I 2025 er jeg med som CMT til Moot i Portugal.  Jeg deltog i min første internationale spejderlejr i 1997 og har siden deltaget i mange lejre rundt omkring i verden. 

Største spejderoplevelse
At sidde ved lejrbålet på Gilwell park og se spejdere for hele verden synge med på den samme sang.