Er du interesseret i at blive en del af det danske food house i Polen i 2027?
Så kan du angive din interesse her, og så vil du høre mere om det, når vi ved, om det bliver til noget.
Et dansk planlægningsteam arbejder på at stable et dansk food house på benene, men for at det kan blive til noget, så har vi brug for IST’ere, som vil være en del af det på selve lejren.
At være en del af det danske food house indebærer opbygning, drift under lejren og nedtagning. Hvis du har lyst til at være en del af planlægning op til lejren, så er det også muligt.
Som en del af det danske food house bliver du en del af det danske kontingent og får en international oplevelse sammen med alle de andre på lejren – og når du er tilmeldt, så kender du allerede din IST-opgave.
PRAKTISK
Lejren er fra d. 27/7-10/8 2027 (for IST’ere)
Det koster 13.500 kr. at deltage i lejren, og du får også en forweekend med det danske kontingent, merch fra det danske kontingent, men du skal selv sørge for transport til Polen.
Deltagerbetingelserne for det danske kontingent vil være gældende, og din lederrolle bliver “IST uden rundrejse”. Du kan læse deltagerbetingelserne her: WSJ2027 Deltagerbetingelser
Tilmeld dig her: Foodhousetilmelding
Har du spørgsmål til ovenstående, så kan du kontakte Tenna Arpe på tenna@dbs.dk